Endnu en herlig historie med Hr. Brum og hans venner. De kommer nemlig på sporet af et megasaurusskelet, der dog mangler kraniet. Så går den vilde kraniejagt for at finde den sidste del af skelettet. Hyggelæsning for de 4-7-årige.
Hr. Brum graver i sin urtehave om torsdagen, og finder en kæmpe knogle. En knogle fra en megasaurus. Det meste af megasaurusskelettet ligger i Hr. Brums have, men resten ligger under jorden på bondens mark. Bondemanden vil ikke have Hr. Brum og hans venner til at grave, og de skal bare forsvinde. Det stopper dog ikke Hr. Brum, for han får en idé til hvordan de alligevel kan grave uden at bonden opdager det.
Dette er den 10. bog i serien om Hr. Brum, og den er bestemt lige så sjov og underholdende som de forrige. Her er masser af skøre indfald, og illustrationer der er fulde af detaljer, og kan minde om Nordqvists tegninger til bøgerne om Findus og Pedersen. Teksten er hyggelig og naiv ligesom Hr. Brum. At historien handler om dinosaurer er kun et plus.
Bjørne har også hovedrollen i denne sjove billedbog fuld af humor: Spot en bjørn - for begyndere En unge "bjørnespotter" tager til bjørneland på udkig efter bjørne. Men for at undgå at blive spist må han tage lidt utraditionelle metoder i brug.