Der er vilde eventyr og alternativ historieundervisning, når Hr. Peabody og sønnen Sherman besøger gamle kulturer og optræder i historiske begivenheder med deres tidsmaskine! Og det gør det ikke værre, at Hr. Peabody er en hund! For familiepublikummet (fra 9 år).
Hr. Peabody er et geni. Uddannet på Harvard og hjernen bag talrige epokegørende opfindelser samt naturligvis nobelprismodtager. Dette unikum er - ja, en hund, som har adopteret sønnen Sherman, der til gengæld er et rigtigt menneskebarn! Og en værre pilfinger, som for at gøre indtryk på veninden Penny inviterer hende i Hr. Peabodys tidsmaskine og trykker på forbudte knapper. Der vendes op og ned på blandt andet Den franske revolution, Det gamle Egypten og Den trojanske krig, før Hr. Peabody får rettet verden op igen! Hr. Peabody og Sherman er oprindelig karakterer i en amerikansk tv-serie, "The Rocky and Bullwinkle Show" fra 1960'erne, men har her fået deres egen film i 3D-animation.
Det gælder om, at holde tungen lige i munden. Men det er en sjov og original tidsrejse, som underholder, og som giver lyst til at vide mere (og måske mere korrekte ting) om verdenshistorien.
Umage for ikke at skrive aparte par findes i flere animationsfilm, for eksempel OpVerdenshistorien (gammel gubbe og en dreng) og "Shrek"-serien (trold og æsel). Finurlig historieundervisning i animeret form findes også i Tegnedrengenes danske tegnefilm VerdenshistorienUmage for ikke at skrive aparte par findes i flere animationsfilm, for eksempel Op (gammel gubbe og en dreng) og "Shrek"-serien (trold og æsel). Finurlig historieundervisning i animeret form findes også i Tegnedrengenes danske tegnefilm .