I et af digtene i sin nye, store samling taler Klaus Høeck om at kunstens salt er "lidenskaben bundet i form". Formen - det formelle system - har altid spillet en afgørende rolle i KH's lyrik og gør det også her i samlingens 64 afsnit, hvor hvert digt består af 12 linjer i forskellige kombinationer af korte yang-linjer og lange yin-linjer. Forbilledet er den kinesiske visdomsbog, I Ching, og derudover gøres der brug af et sindrigt matematisk system af gentagne sproglige grundelementer der tilsammen udgør en såkaldt "prototype". Andre elementer - bl.a. titlen - er opstået ved hjælp af møntkast, og netop denne dialektik mellem system/lovbundethed og tilfældighed/frihed er det der sætter digterens fantasi i sving, men også afgrænser og giver den form og retning. Der redegøres for systemet i bogens appendiks, men det påfaldende er, at det ikke opleves som en hindring for læsningen og forståelsen af digtene. Alt lader sig ubesværet indskrive i KH's poetiske univers. Lige fra digterens tilsyneladende banale hverdagslige gøremål, (der kan være fantastiske nok), hjemme i huset på Fyn, over eksistentielle overvejelser over tid, kærlighed, alder og død, til mystiske oplevelser af det tomhedens og tavshedens punkt der ligger inderst i al kunstnerisk skaben. KH's poesi er på en sjælden måde åben både i højden og i bredden. Måske skyldes det netop det strenge sproglige system han pålægger sig selv og derved skaber rum for en ny frihed. I hvert fald er det enestående i moderne dansk poesi. Han passer ikke helt ind i nogen af de gængse modernismekonstruktioner.