Hummus er et elsket tilbehør til mange retter, men faktisk kan hummus også bruges som hovedret og i mange forskellige kombinationer. Inspirerende opskriftsbog for alle der elsker hummus, kikærter og grønne retter.
Hummus består af få ingredienser og er let at lave. Mange kender det som tilbehør, men i denne bog er hummus hovedingrediensen. Bogen indeholder 50 opskrifter, hvoraf hummus er hovedret i de 18 og tilbehør i de andre. Hummus er velegnet både til kød- og vegetarretter, smager godt og er meget næringsrig. I bogen er der trin-for-trin instruktioner i at tilberede kogte kikærter, lave hummus, pitabrød og falafel. Forfatterne deler også deres tips og tanker bag favorithummussen, de forskellige retter og tilbehør. Illustreret og med opskriftsregister.
En skøn kogebog, der falder godt ind i tidens trend med at spise grønt og klimavenligt. Bogen er ikke udelukkende vegetarisk, men har mange grønne retter. Flotte indbydende billeder og enkle overskuelige opskrifter.
I Velsmagende vegansk & vegetarisk fra Vanløse Blues fås også en del opskrifter med bønner og hummus plus andre vegetariske og veganske retter.