Et højaktuelt emne. Der er en løbende debat om adoptionsbureauernes virke. At kende baggrunden for adoptionen er ligesom at kende de biologiske forældre medvirkende til en klar identitetsdannelse for den adopterede.
Maja Lee Langvad har skrevet om adoption og søgen efter de biologiske forældre i Find Holger Danske og "Find Holger Danske appendix". Baggrunden for denne dokumentarroman er et ophold i Sydkorea i 2007-2010 i Seouls adoptionskritiske miljø. Handlingen består af en række egne og andre adopteredes oplevelser i barndom og som voksne. Oplevelserne drejer sig om håndteringen af det system, der gjorde adoption af dem muligt. Vi hører om børnehøstere, om uvidende forældre, der tror, at de kan bevare kontakten til barnet, om adoptionsbureauer, der tjener styrtende på adoptioner, om adoptanter, der bliver forført til at tro, at adoption altid er godt for barnet. Vi hører om den sydkoreanske stat, der sparer utrolige summer på sit socialvæsen ved at lade adoptionsbureauerne klare en lang række sociale problemer vha. adoptioner. Bogens første sætninger er: "HUN ER VRED over at være en importvare." "Hun er vred over at være en eksportvare". Alle afsnit begynder med de samme ord. Der er mange gentagelser af sætninger. Men det virker. De manges historier danner et fint, medrivende handlingsforløb.
Eva Tind har også skrevet om transnational adoption i Han fra 2014, der foregår i Nordkorea.
Jeg blev fanget ind af de mange adoptionshistorier og havde svært ved at lægge bogen fra mig.