Musik / folk

Hun nåede at klappe hunden


Anmeldelser (4)


Berlingske tidende

d. 6. maj 2019

af

af

Nanna Balslev

d. 6. maj 2019

"Sebastians indflydelse på dansk musik kan næppe undervurderes, men han famler lidt på nyt album ... selv om han har rundet 69 år, lyder Sebastian stadig veloplagt og indigneret på sit album nummer 31(!), hvor han både vender kærlighed, frihedstrang, fremtidsangst og klimakrise undervejs ... Albummet er dog også lidt rodet, og selv om spilleglæden siver ud af højtalerne, så stikker sangene lidt i øst og vest. Og det er en skam, for numre som »Hun nåede at klappe hunden« og den jazzede »Hymne Til Efteråret« understreger, at Sebastian stadig kan skrive fængende og medrivende sange og levere dem med Tom Waits-agtig dramatik ... Men man mangler den berømte røde tråd, og trods gode melodier ind i mellem bliver det lidt for gøglet og galgenhumoristisk".


Politiken

d. 26. apr. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 26. apr. 2019

"Det er (...) når de gamle ungdomsoprørere skriver med hjertet og ikke med hjernen, de bedst formår at være aktuelle. Som det sker for Sebastian på den fuldbårne 'Lille hjertesang'. Men ellers dominerer en velkendt insisteren på at pakke alvorlige budskaber ind i galgenhumoristisk musik. De enkelte sange er arrangeret og indspillet med omhu, men det hele er lidt i øst og vest, og fornemmelsen af sammenhæng bliver ikke større, da man når til de sidste 3 af albummets 11 numre".


Jyllands-posten

d. 27. apr. 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 27. apr. 2019

"'Hun nåede at klappe hunden'. Albummet virker sine steder lige så besynderligt som titlen. Og en håndfuld sange er skitseprægede eller så skødesløst præsenteret, at den gamle mester kommer at fremstå foruroligende ordinær ... Sebastians nedslidte stemme er et kronisk og velkendt problem, man har vænnet sig til. Men i titelnummeret skurrer indholdet også. Sangskriveren farer vild i egne indforståede lyrik-labyrintiske gange, og lytteren skal yderligere orientere sig i en musikalsk opvisning med staccatoklange og teatralsk ekko af Kurt Weill. Uanset om man kan lide det eller ej, sker der da noget. Kvalitetskontrollen svigter derimod fuldstændigt med 'Goodbye Good Friend'. En ældgammel sang, der er så banal - og som synges på et så kvækkende engelsk - at nummeret burde være forblevet i gemmerne".


Weekendavisen

d. 26. apr. 2019

af

af

Klaus Lynggaard

d. 26. apr. 2019

"Sebastian bliver ved med at ryste gode melodier ud af ærmet ... det [er] en vital og ofte humoristisk anlagt udgivelse, denne Sebastian med det borgerlige navn Knud har stået fadder til. Titlen alene - Hun nåede at klappe hunden, hedder den - indikerer, hvor tæt på absurditeten sangene i denne ombæring indimellem bevæger sig. Det virker, som om kunstneren er nået til det punkt i tilværelsen, hvor han ikke længere føler behov for at glæde eller more andre end sig selv, hvilket givetvis sagtens kunne være endt skrækkeligt, hvis ikke resultatet var blevet så vellykket og veloplagt, som tilfældet er".