Bøger / faglitteratur

Hundes og ulves adfærd : ny indsigt i aggression, lederskab og signaler


Beskrivelse


Behandler myter og misforståelser omkring hunde og ulves adfærd, såsom aggressivitet, lederskabsregler og forståelse af signaler.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jørgen Bartholdy

2007

Hundeadfærdsforskere og folk der beskæftiger sig professionelt med hundeopdragelse kan her stifte bekendtskab men de nyeste resultater, som forskningen i ulves adfærd har givet os. Almindelige hundeejere kan også med udbytte læse bogen, men det fordrer et forhåndskendskab til de teorier, der sættes under prøve.

Adfærdsbiologen Freddy Worm Christiansen har sammen med sin kone Britta Rothausen arbejdet seriøst med ulve i mere end 30 år. Deres erfaringer med ulvene har givet dem en indsigt i dyrenes naturlige reaktioner, som kan komme hundetrænere og almindelige hundeejere til nytte. I Hundes og ulves adfærd tager de en række myter som er gængse i moderne hundeopdragelse under behandling. Udsagnene falder i tre grupper: Agressioner, lederskabsregler og signaler og bogen er et svidende opgør med flere af de vigtigste grundsætninger i moderne hundeopdragelse.

Mængden af bøger om hundeopdragelse er omfattende, men denne adskiller sig ved at betegne et opgør med grundlaget for de seneste tyve års gængs hundeopdragelsesteori. Den præsenterer på et højt niveau resultaterne af mange års adfærdsforskning i ulve, og afviser en række af de påstande der danner grundlaget for moderne hundeopdragelse.

Med udgangspunkt i mange års studier af ulves adfærd afvises en række af de myter, der er grundlaget for de almindeligste teorier om hundeopdragelse.