Camille Blomst er debutant, og hun har skrevet en original og ind i mellem morsom historie om en ualmindelig almindelig og kedelig storbymand der hastigt nærmer sig sin 50-års fødselsdag. Den navnløse hovedperson er single uden børn, skribent, forfatter, filmmand, by-historiker og stort set alt hvad der lyder af noget trendrigtigt. Man følger ham gennem et halvt års dagbogsoptegnelser, og han er i al sin gloriøse selvglæde ude af stand til at se eller føle andre mennesker, og må med jævne mellemrum genspejles i medierne for at bekræfte sig selv. Han ender naturligvis på tv med eget show, og dagbogen kulminerer med hans 50-års-dag som der mærkeligt nok dukker andre mennesker op til. Sproget er med et godt teknisk trick hovedpersonens eget rædselsfulde dansk, komplet med forkerte vendinger og gentagne stavefejl. Al anfægtelse over X's liv og værdier overlades til læseren der får rig lejlighed til tanker omkring narcissisme, distance, berøringsangst, og ganske almindelig overfladisk utålelighed i vores nutidssamfund. Så selvom bogen ikke direkte rummer temaer ud over selve nu'et i dagbogen, giver den alligevel mere end bare et par timers underholdning.