Hus og hjem er Helle Helles (f. 1965) debutroman og den er overrumplende god. Tidligere har Helle udgivet kortprosateksterne Eksempler på liv (1993) og den meget roste novellesamling Rester (1996). Anne er 30 år og har efter mange år i København købt hus sammen med kæresten Anders i hendes barndomsby på Falster. Hun ankommer en måned før ham for at sætte huset i stand, men hun får ikke gjort ret meget ved det. I stedet gør hun et famlende forsøg på at finde fodfæste og er sammen med et par skoleveninder, som næsten er de eneste, som kan huske hende fra tidligere. Der er heller ikke rigtig nogen, som kan huske hendes tidligt afdøde forældre. Anne knytter et venskab med den unge præst i nabohuset - et venskab, som kunne være blevet til meget mere, hvis ikke Anne i forvejen havde Anders. Romanen foregår fra marts til september, og under dens enkle og hverdagsagtige overflade bevæger der sig temaer som kærlighed, liv og død, fremmedhed og fællesskab. Sproget er kortfattet, næsten knapt, og især i dialogerne er meget underforstået. Alligevel træder rum og personkreds tydeligt frem og romanen er meget velskrevet. Lige så god som romanen er, lige så ubeskrivelig kedelig er forsiden.