Bøger / skønlitteratur / roman

Huset med de blå vinduer : en erindringsroman


Beskrivelse


Erindringsfortælling om opvæksten i København efter besættelsen i en børnerig, akademisk familie, der var strengt troende katolikker og meget musikalske. Om dagliglivet, skolegangen og de psykiske konsekvenser af at vokse op i en familie uden empati.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2014

af

af

Anny Skov Madsen

d. 6. jan. 2014

Fortællingen har appel til de læsere, der efterspørger fiktion med afsæt i virkeligheden, men den har også appel til de, der søger indsigt om familielivet i mere specielle miljøer.

Forfatteren, der er født i 1946, fortæller om sin opvækst i et strengt katolsk og musikalsk akademisk hjem i København. Der var otte børn, flere flygler, klaverer samt andre typer af musikinstrumenter, som alle skulle lære at spille på. Faderen var en gammeldags patriark, nærmest lidt tyrannisk og hans skiftende sindsstemninger styrede alt. Forældrene var stærkt troende og de praktiserede alle regler og forskrifter i den katolske tro uden hensyn til børnenes tarv. Også skolegangen i den katolske skole var præget af sort pædagogik. Flere af børnene blev psykisk syge og tre døde. Forfatteren selv led af angstanfald.

Kirsten Myers: Sommerbarn, Jacob Skyggebjerg: Vor tids helt og Yahya Hassans digte er eksempler på fiktion med afsæt i egne oplevelser.

Den tragiske, men alligevel humoristiske fortælling er skrevet mere som erindringer om forfatterens egen familie og opvækst end som fiktion, men forlaget kalder den en skønlitterær debut. Den er let at læse, læsevenlig skrift og layout, og hun har sans for at beskrive det særlige miljø i små anekdoter, gode detaljer og konsekvenserne af den specielle cocktail af religion og musikalitet. Men i slutningen bliver det mere springende, og de enkelte personer står ikke klart.