Bøger / faglitteratur

Hvad er det du spiser? : økologi, mad og sundhed


Beskrivelse


Om hvordan det moderne landbrug og levnedsmiddelindustrien har forringet og denatureret maden samt en beskrivelse af økologisk mad, og på hvilke punkter den er bedre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bogen henvender sig bredt til forbrugere, beslutningstagere, uddannelsessøgende og skoleelever fra ca. 8. klasse.

Troels V. Østergaard har vi kendt i bibliotekerne for sine bøger om økologisk havebrug i snart en menneskealder, mens Ane Bodil Søgaard, forsker i planteforædling, mest har gjort sig gældende som underviser, foredragsholder og artikelforfatter. De påviser i bogens indledende kapitler, hvordan moderne landbrug og levnedsmiddelindustrien har forringet fødevarekvaliteten. Endvidere fortæller de, hvad økologi er, og hvorfor, det er en god idé såvel ernæringsmæssigt som økonomisk at holde sig til økologien, ligesom der er fremtidskig og forslag til en bedre sundhedspolitik. Bagest et minileksikon over miljøgifte. Fagligt kompetente mennesker, der formidler lettilgængeligt, argumenterende og pædagogisk. Gode illustrationer, faktabokse og grafiske fremstillinger.

Bogen kan bedst sammenlignes med Økologi for fremtiden : det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer, 2003, som behandler omtrent de samme emner ud fra omtrent samme holdninger. Men Hvad er det du spiser? har fyldigere statistikmateriale, og bør anskaffes grundet sin større aktualitet.

En helt igennem gedigen, velargumenteret bog, der plæderer for økologisk bevidsthed og livsstil. Bogen rummer mange faktuelle oplysninger samt en del statistisk materiale, der gør den til et vægtigt debatindlæg samt velegnet til opgaveskrivning fra folkeskolens ældste klasser og op.


Folkeskolen

Årg. 124, nr. 23 (2007)

af

af

Stina Thorsvang

Årg. 124, nr. 23 (2007)