Doris Dörrie er mest kendt som filminstruktør. Her har hun imidlertid skrevet en både morsom og alvorlig roman om en mands midtvejskrise. Bogen er langt hen ad vejen en bidende satire over det tragikomiske tema: Mand i fyrrerne der vil være ung igen. Men den stikker dybere; den gør faktisk 46-årige Fred Kaufmann til en sympatisk person på trods af hans pubertære, forkælede træk. Han har været sammen med Claudia i 20 år og har nu kastet sig ud i en affære med unge Marisol. Claudia er i desperation ved at blive buddhist, og hans eneste datter på 17 er forelsket i en lama. For at holde øje med datteren rejser Fred sammen med hende til et buddhistisk kloster i Sydfrankrig. Et ophold der giver mange komiske indslag, men også glimt af alvor og indsigt. Det vesterlandske overflodssamfund sættes i kontrast til de buddhistiske grundregler, og det giver stof til eftertanke. Bogen tager de veletablerede i fyrrerne lige på kornet, og budskabet må vist være at man skal leve lidt mere i nuet og ikke tro at lykken altid er et andet sted, på et andet tidspunkt. Ufrelst, læsværdig humor med mening i.