Velskrevet biografi om Danmarks første kvindelige statsminister, hvor både den politiske og personlige Helle bliver udfoldet. For alle læsere af politiske biografier, uanset eget politisk ståsted.
Danmarks første kvindelige statsminister er vokset op i Ishøj, i en søskende flok på tre, hvor moderen og faderen bliver skilt i løbet af hendes barndom. Hun er en socialt og udadvendt ung kvinde der både på gymnasiet, studiet og senere i livet, formår at være selskabets midtpunkt og at skabe sig et godt netværk i hele verden. Hendes interesse for politik udvikles løbende, men da hun indtager den hjemlige politiske scene er hun et relativt ubeskrevet blad. Forfatteren har talt med Helle og hendes familie samt nære politiske kolleger. Bogen indeholder fotos.
Bogen er velskrevet, med velvalgte og interessante nedslagspunkter i Helle Thorning-Schmidts liv. Forfatteren har talt med flere personer der er tæt på Helle, både politiske kolleger og familiemedlemmer. Det er ikke en kritisk bog, men forfatteren har forsøgt at give et nuanceret billede af kvinden der blev kendt som Gucci-Helle. Det er lykkes rigtig fint.
Andre kvindelige socialdemokraters biografier eller erindringer er fx RittMette F. og Mette FAndre kvindelige socialdemokraters biografier eller erindringer er fx Ritt og Mette F.