Hvad min bedste veninde gjorde

Bogen kategoriserer sig selv som chick lit, og titlen og en flot forside giver samme associationer. Men bogen mangler den befriende ironiske distance til sig selv, som ellers definerer genren, og anslår i stedet en mere alvorlig tone. Læserne skal dog stadig findes i samme gruppe.

Alice er netop blevet freelancefotograf, da hun møder den glamourøse børne-tv vært, Gretchen, der både har penge og forbindelser. Hjemme i bofællesskabet har hun søde, trofaste og forudsigelige Tom, men Gretchen har broderen Bailey - plus et par mindre artige ting end et ægte venindeskab på programmet. Bogen starter med Gretchens selvmordsforsøg, og med Alice som fortæller, oprulles deres korte, fælles historie. Det bliver aldrig rigtig interessant eller spændende, personerne føles uvedkommende, og spændingspunktet med Gretchens forsøg på selvmord og hendes maniodepressive/psykopatiske ageren mangler troværdighed. Som psykologisk roman mangler den indsigt og pondus, som chick lit den nødvendige ironiske distance.

Der findes rigtig mange vellykkede bøger indenfor genren, Cecilia Ahern PS: Jeg elsker dig!, 2004 er en af dem, der også har alvoren med.

Lucy Dawsons første bog på dansk giver et mere alvorligt bud på chick lit genren. Men jeg synes, at hverken personer eller handling fænger, og har ikke som de gode chick lit-bøger den nødvendige ironiske distance.

Læs hele vurderingen

Alice og Gretchen er bedste veninder. For nu og for altid. Uanset hvad de gør mod hinanden. Og hvordan. Måske lige undtagen hvis Alice lever et ganske almindeligt liv, bor i lejlighed med sin kærest...

Læs anmeldelse