Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Hvad skal vi lave? : ideer til de små


Beskrivelse


Ideer til kreative aktiviteter som børn og forældre kan lave sammen. Der er vejledninger i tekst og billeder om, hvordan man går til værks.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 15. aug. 2011

Hobby- og aktivitetsbog for børn på 5-8 år og deres forældre, som også kan anvendes til inspiration i børnehaver. Bogen er en bladrebog, som kan give børn og voksne gode ideer til fælles aktiviteter. Ud over inspirationen til de forskellige aktiviteter giver bogen også den voksne læser en god håndsrækning til materialevalg og udførelse af aktiviteterne.

Bogen indeholder ideer til kreative aktiviteter for børn og voksne, hvor de sammen skal skabe forskellige ting. Materialevalget er meget varieret og der er ideer til alle årstider og til begge køn. De enkelte aktiviteter er ikke bundet op på en fast opskrift, men er basis-ideer, som børn og voksne sammen kan bygge videre på ud fra egen fantasi og lyst. Fokus er på leg, hygge og samvær. Bogen indeholder aktiviteter for enhver smag og kræver ikke de store færdigheder eller forkundskaber, men bare lyst og fantasi.

Der udkommer jævnligt hobby- og aktivitetsbøger for børn. Denne bog adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige titler på markedet, men den henvender sig til en lidt yngre målgruppe end de gængse hobbybøger.

God hobby- og aktivitetsbog for børn og forældre. Bogen indeholder mange spændende aktiviteter, som børn og voksne kan lave sammen.



Informationer og udgaver