Bøger / faglitteratur til børn

Hvad sker der med mig? - pige


Beskrivelse


Om hvad der sker med en piges krop under puberteten, og hvorfor man kan føle som man gør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Poul Wibbert Esberg

2007

De to bøger, en til piger, en til drenge, som er på vej ind i puberteten, er bygget næsten ens op, og så alligevel ikke. Der ER afsnit, hvor ordlyden er den samme, men i de fleste afsnit, som umiddelbart ser ens ud, er sproget ændret i nuancerne, så det appellerer bedre til drengene/pigerne. Sproget i bøger af denne type om seksualitet og alle de ting, der modelleres om i puberteten, er en balancegang mellem det tørt oplysende og det "popsmarte", og det er lykkedes godt i de to bøger. Foruden de centrale emner, som omhandler det rent kønslige, er der også afsnit om mange af de små praktiske ting - tamponer, bind, bikinikant, bh-størrelser, følelser, fristelser af forskellig art - som for unge ofte fylder uforholdsmæssigt meget i bevidstheden. Og naturligvis tages de emner op, der er specifikke for de to køn. Det pointeres stærkt, at udviklingstakten er meget forskellig, og at netop det er normalt, og derfor kan bøgerne anvendes bredt fra børn og unge mellem ca. 11 og 16 år. Forældre må også gerne læse med. Alle illustrationer er farvelagte tegninger, oplysende og let humoristiske. En finesse er det, at bøgerne slutter med et resumé af den anden bog. Det giver mange anvendelsesmuligheder sådan at splitte bøgerne op i to, både i undervisningssammenhæng og på det mere private plan. Der er ingen mediahenvisninger.



Informationer og udgaver