Bøger / skønlitteratur / humor

Hvad synes du om dansk litteratur?


Beskrivelse


Tegneserie. I en række korte forløb udstilles det moderne menneskes afskårethed fra omverdenen og dets manglende evne til at kommunikere med samme omverden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2010

af

af

Steffen Kronborg

d. 2. feb. 2010

Nikolaj Zeuthens tegneserie er for yngre voksne med smag for minimalistisk, absurd humor.

Albummet i tværformat indeholder 12 korte episoder på mellem 1 og 7 sider, alle tegnet i en uhyre enkel og barnlig streg. Titelhistorien på en enkelt side rummer følgende dialog mellem to eskimoer: "Hvad synes du om dansk litteratur?"; "Er det ikke ret godt?"; "Det er i hvert fald vigtigt..". Sammenholdt med billedsidens rids af en vild og øde natur er meningen klar. Zeuthen sætter fokus på det moderne menneskes manglende evne til at kommunikere med omgivelserne og på misforholdet mellem vores liv og vores evne til at tale om det. Mennesket er grundlæggende ensomt, og det er også den erkendelse, der ligger til grund for albummets øvrige småforløb - uden at man dog kan sige, at forfatteren får sagt noget nyt om emnet. Dertil er de korte episoder for løst skitserede og for ubearbejdede. Indholdet ligner mest af alt et udkast til noget, der måske kunne være blevet til et eksistentielt udsagn om tilværelsen i dag.

Flere andre unge tegnere dyrker den løst henkastede satire over tidens absurditeter, fx danske Johan F. Krarup, islandske Hugleikur Dagsson og amerikanske Anders Nilsen.

Albummet er hurtigt læst, og indholdet giver måske anledning til et par indforståede smil over menneskenes problemer med at nå hinanden. Men de korte forløb når aldrig i dybden med problemstillingerne.


Sentura [online]

d. 25. maj 2010

af

af

Christian Bonde Korsgaard

d. 25. maj 2010


Standart

Årg. 24, nr. 1 (2010)

af

af

Jakob Østergaard Nielsen

Årg. 24, nr. 1 (2010)