Musik / rock

Hvem er du som kommer imod mig


Anmeldelser (5)


Politiken

d. 4. nov. 2016

af

af

Kim Skotte

d. 4. nov. 2016

"Det historiske dobbeltsyn, hvormed Skousen d. Ældre besynger og analyserer sin samtid, har aldrig været klarere og mere klogt menneskeligt mudret end på 'Hvem er du som kommer imod mig'. Et ordrigt album, hvor den 72-årige Skousen sagtmodigt og skarpt hudfletter en samtid, der ikke rigtigt kan finde ud af, om den står i lort til halsen, er på oplevelsesrejse eller med en fornemmelse af, at noget stort er slut, mærker »det tomme rums klaustrofobi« ... Det nye album er knap så veloplagt og uimodståeligt som den meget personlige statusopgørelse 'Smil eller dø', men det har musikalsk blidt duvende andre kvaliteter ... 'Mænd er fra Mars', 'Pitstop', 'Blomsterne' og 'Få sjælen med' er fire lange samtidssvadaer i særklasse, der gør albummet til noget helt særligt. Resignationen har givet Skousens protestsang paradoksalt nyt liv".


Berlingske tidende

d. 7. nov. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 7. nov. 2016

"I en alder af 72 år er Niels Skousen stadig en af de tekstforfattere, som med størst vid kan sætte ord på den danske tidsånd. Så præcist, at man føler sig truffet, når veteranen serverer lyriske svirp som: »Der er ikke noget oprør der ulmer/bare en folkelighed der bliver fedet op og svulmer/en folkelig folkelighed der slår en ring om sig selv/og drømmer om at tørre sig i røven med en intellektuel« på det poetisk fabulerende åbningsnummer ... Et udspil, som i sin smukt resignerede tone kan minde om idolet Bob Dylans modne mesterværk »Time Out Of Mind« ... Godt, vi stadig har Skousen til så fremragende at besynge den dårskab og de fejl og mangler, vi konstant forsøger at feje ind under gulvtæppet".


Jyllands-posten

d. 6. nov. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 6. nov. 2016

"I enhver forstand er "Hvem er du som kommer imod mig" en god fornøjelse. Der kæles for øregangene med detaljerige arrangementer, mens der ruskes i hjernecellerne med vedkommende tekster, der er fyldt med ordspil og appellerer til både en rynke i panden og et smil på læben".


Weekendavisen

d. 4. nov. 2016

af

af

Anna Ullman

d. 4. nov. 2016

"Musikalsk set trækker Niels Skousen på en genre, som mange måske allerede har sendt i graven som et fortidslevn. Men hans sange åbner et tankestimulerende rum, hvor meninger spejles, og betydninger lirkes løs. Der er få musikere her i landet, der både har pondus og et tilstrækkeligt fritskrabet forhold til deres egen fortid til at kunne fylde den frakke ud".


Information

d. 11. nov. 2016

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 11. nov. 2016

"Selvom det syngende jeg på "Hvem er du som kommer imod mig" kigger sig over eksistensens skulder for at finde svar, står han - ligesom Cohen i øvrigt - primært tilbage med spørgsmål og tvivl. Både i forhold til kærligheden, venskaberne og storpolitikken. Der er stor eksistentiel musik i denne tvivlerposition, og Skousen og hans band pakker den fine lyrik ind i smukke, vuggende kompositioner".