Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvem gemmer sig i mørket

Del 14 af Let-krimi

Beskrivelse


Krimi. Det er ikke et mareridt, det er virkelighed for Anni og Gustav, da de mens de er alene hjemme, oplever et indbrud i huset. Ved fælles hjælp afslører de tyvene, men ikke uden højdramatik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2009

af

af

Boy Olesen

d. 13. feb. 2009

Bogen er velegnet som selvlæsning fra ca. 4. kl. altså fra ca. 10 år. Da bogen er et godt eksempel på krimigenren, vil den også være egnet som fællesbog i en klasse.

Sproget er enkelt formuleret i korte sætninger og sat med forholdsvis store typer bogstaver. Det værste mareridt bliver virkelighed, da Gustav overnatter hos sin kusine Anni, som er alene hjemme, og han pludselig hører lyde ved døren. Der er indbrud i huset, og Anni og Gustav gemmer sig. Fra sit gemmested under sengen kan Gustav se den ene af tyvenes sko, dette skal vise sig at blive afgørende, da Gustavs mor senere på ugen kommer hjem med en kæreste som Gustav genkender på netop skoen. Anni og Gustav sætter sig for at afsløre tyvene, hvilket bliver meget spændende og nervepirrende.

Bogen er en del af en serie, som består af selvstændige titler, som alle tilhører krimigenren. Vedlagte er fuld på højde med seriens øvrige titler.

Dette er en god, spændende og til tider dramatisk bog. Et godt eksempel på en let-krimi, hvor der leves flot op til genren, samtidig med at den er sproglig veltilrettelagt. Genren har en stor læserskare, og denne bog vil ikke spilde sin tid på bibliotekshylden.