Bøger / faglitteratur / opskrifter

Hverdag


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2017

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 22. aug. 2017

Appetitlig og indbydende kogebog med masser af inspiration til alle hverdagens måltider i en travl familie, der ikke ønsker at gå på kompromis med sundhed og kvalitet.

Anne Hjernøe, kendt fra bl.a. tv-programmet "Anne og Anders", har udgivet endnu en kogebog. Denne gang om mad til den travle, moderne familie. Der er fokus på enkel, overskuelig og ligetil mad, men der gås ikke på kompromis med sundhed, kvalitet og variation. Bogen indledes med Annes forord samt et par sider om Annes tanker om hverdagsmad, lidt om grundsmage, madspild og tips til at gøre hverdagen lettere. Opskriftsdelen indeholder over 200 opskrifter, der er inddelt i Morgen-frokost, Frokost-eftermiddag og Aften. I bogen lægges der især vægt på morgenmåltidet, og Anne har fokus på at servere mange små retter fremfor kun én enkelt stor til hvert måltid. Med opskriftsregister.

Rigtig dejlig kogebog med skønne, indbydende opskrifter. Der er både klassiske og nyere retter, baseret på gode velkendte råvarer og opskrifterne er nemme at gå til. Variationen er også bred, idet Anne præsenterer opskrifter til hele dagen, der henvender sig bredt til hele familien. Der er også både vegetariske opskrifter samt opskrifter med og uden protein og gluten. Hele vejen igennem er der fokus på sundhed og den travle hverdag. Bogen beriges med masser af smukke billeder.

Jamie Olivers Superfood til hele familien har også fokus på sund mad til hele familien, og at det skal være overskueligt og let i hverdagen.