Musik / rock

Hvilke chancer


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 1. okt. 2016

af

af

Esben Strunk

d. 1. okt. 2016

"Poetisk retrorock...: Peter Butzback gennem flere år været et af de mere opløftende indslag på tidens danske scene. Ved årtiets begyndelse fik vi to soloplader, en digtsamling og debuten fra hans beatorkester (anakronismen tilsigtet!) Langsyn. Nu kommer så, efter fem års ventetid, andet album fra sidstnævnte konstellation. Hvor inspirationen fra Skaløe og Skousen stadig er særdeles hørbar­".


Roots zone

d. 4. okt. 2016

af

af

Nils Thorlund

d. 4. okt. 2016

"Såvel musikken som teksterne på "Hvilke chancer" (...) bølger særdeles hørbart ud af røgen fra en god chillum i omegnen af 1970. Udover nærværende naturfænomener og navngivne norske forfattere nævner Langsyn beredvilligt amerikanske Wilco, Neil Young og Bob Dylan som inspirationskilder. At pladen i danske ører fremkalder lydminder fra Skousen & Ingemann og ikke mindst Steppeulvene, slører ikke billedet, al den stund de nævnte koryfæer nok havde snabelskoene nede i de samme dampende kilder ... Peter Butzback betjener sig af et tekstunivers så frodigt og farverigt, at man sig må henføre til jeg ved ikke hvad, men med udfordrende og erkendende oplevelser for det åbne sind. Udpluk skal ikke gengives her, men høres i deres musikalske kontekst, for at de kan ydes retfærdighed ... En halv times herlig håndlavet genhør af tonesproget fra den frodigste periode i den rytmiske musikhistorie".


Mit Fyn

d. 29. sep. 2016

af

af

Simon Staun

d. 29. sep. 2016

"På andet nummer, "Ved Søndersø", begynder mine fødder at trippe under skrivebordet, mens Peter Butzbacks rustne stemme (...) inviterer inden for i et musikalsk rum (...), hvor autenticitet og ikke perfektionisme dyrkes. Der, hvor væggene farves af følelser fra en udtømmelig malerspand. Der, hvor en sang om høstblommer (...) ender med at blive en poetisk lækkerbidsken. Langsyns beat- og hippie-inspirerede rock ekkoer stadig af især Steppeulvene, men bandet er på mange måder så særegent, at man hurtigt fortrænger referencerne til Skaløe og co. Langsyn har meget på hjerte og fortæller det på en helt særlig måde på de otte (...) yderst velkomponerede sange, hvor også "Under fremmed lys" skal fremhæves for sin vokale intensitet og gribende guitarspil, mens farvel- og titelsangen emmer af lyrisk talent.".