Hvis bamser kunne tale

Her er så 3. selvst. fortsættelse til For evigt sammen, amen (01) og Det er fint at være til (02). Polli er nu blevet 12, men hun er stadig den varme, tænksomme og humoristiske pige, vi tidligere har mødt. I dette bind bliver hun klassekammerat og veninde med den mexicanske pige Consuelo, men bliver til gengæld uvenner med bedsteveninden Caroline. Hun har stadig bedsteforældrene på landet som et fast holdepunkt, og hendes forhold til den marokkanske kæreste er stadig noget svingende. Til gengæld spørger den 14-årige Tom om de to skal komme sammen, og det vil Polli tænke over. Ellers er alt ved det gamle, moren er stadig kæreste med Pollis lærer, hendes far er draget til Nepal for at finde sig selv og slippe ud af sit misbrug, og hun finder varme og trøst hos bedsteforældrene. Til slut kommer faren dog hjem, og tingene tegner sig alt i alt lidt lysere. Bogen er som de tidligere bind ikke præget af megen handling, men vi får en humoristisk og varm beskrivelse af den tænksomme og kloge Pollis liv, hvor hun klarer den ikke altid lige lette tilværelse med sine uimponerede, af og til spøjse refleksioner og ved at skrive små digte, som er fældet ind i bogens illustrerende stregtegninger. Mest for piger i mellemgruppen fra 9-10 år.

Læs hele vurderingen