En dametrivi der ligger i den absolut nederste ende af skalaen. Forfatteren har vist ikke kunnet beslutte sig til, hvad bogen egentlig skal handle om. Om kærlighed, naturligvis, men bedst som man tror, at bogen dybest set handler om at kunne tilgive, fuser den vinkel ud i sandet. Så lægges der et spor om at finde sine rødder, men også dette spor ender blindt. Bogens prosa er en pudsig blanding af ungdommeligt talesprog og sprogfattige forsøg på beskrivelser af byer og landskaber. Val er en berømt "fotojournalist" med speciale i fotoberetninger fra krigsskuepladser. I Kosovo dræbes hendes kollega og elsker, og bogens bagsidetekst lægger nu op til et plot om at finde ud af elskerens "liv og løgne og sin egen barndom". Men som sagt blafrer alle påbegyndte plots og spor i vinden.