Tilpas utilpasset
Claus Høxbroe
Ekspressive digte, der med storbyen som baggrund, tematiserer hvordan det er at være intens til stede i nuet og samtidig med bevidstheden om de omkostninger der også er forbundet med en sådan livsform.
Beskrivelse
Minder om
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 5. dec. 2012
af
af
Jens Hjøllund
d. 5. dec. 2012
Med deres stærke understregning af det mundtlige og spontane vil Claus Høxbroes digte have en speciel appel til den unge generation af lyriklæsere og tilhørere ved tidens mange spoken-word arrangementer.
Med enkelte undtagelser består Claus Høxbroes syvende digtsamling af ganske korte, titelløse digte, der grafisk løber som et smalt bånd nederst på siderne. Enkelte steder folder teksterne sig ud i højden eller bredden, som fx i bekendelsen til fænomenet "Beat" som litterært udtryk og livsform, der næsten har manifestets karakter: "Beat er en movement, en bevægelse, en bølge buldrende gennem/ årtierne. Beat er hver enkel, der skriver skriften, lever skriften og føjer/ til syndfloden". At leve intens, nærværende og at skrive er uløseligt knyttet sammen i digtene, der hengiver sig til storbyen, lysten og nuet og gør det i en skrift der er tilsvarende strømmende, ordspillende og styret af spontanitet. Claus Høxbroe er en aktiv performer på spoken word-scenerne og modtog i 2011 Dan Turèll-prisen.
Den beat-lyriske tradition, som Claus Høxbroe forstår sig selv som en del af, omfatter forfattere som Dan Turèll, Peter Laugesen og ikonet over dem alle, Allen Ginsberg, men digtene har også affinitet til Michael Strunges poesi.
Samlingen er skrevet af en forfatter som på godt og ondt er en "rejsende i ord og skrift". Digtene er ekspressive og med sans for sprogets egen dynamik og rytme, med også med faren for at det hele bliver lidt for programmatisk og udvendigt.
