Hvor kunne hun!

I de to første bøger i Serien om Mette og Mathilde Sladrehank og Bedste veninder, 1995 har vi fulgt dem gennem en række kriser i kammeratskabet, og her i tredie bog har de fundet sammen igen i et tæt forhold med accept af hinandens specielle interesser, men Mettes mors sygdom og pludselige død er svær at tackle for de to veninder, for Mette reagerer slet ikke som Mathilde forventer, og hun har meget svært ved at få bearbejdet sin egen sorg og finde ind til Mette og trøste hende, og når man er knap 11 år forstår man ikke og kan slet ikke snakke om den underlige vrede, der pludselig griber en ved et sådant tab. Og skal Mette nu flytte væk? Alt fortælles gennem Mathilde, og som i de to første bøger gives der et nært og ualmindeligt godt og forstående portræt af ikke kun de to piger men også forældre, lærere og skolekammerater, der omgiver dem. Det er en af de bedste bøger for de 9-13 årige om død og sorg, jeg har læst, og den vil blive slugt af især målgruppens piger både som en tåreperser og som en god og spændende skildring af almindelige børns "dagligdags" problemer. Meget velskrevet og gribende roman, der i det sædvanlige udstyr for Forglemmigej-serien nok skal finde frem til sine læsere.

Læs hele vurderingen

Denne bog er en selvstændig fortsættelse af Sladrehank og Bedste veninder, og den er udgivet i serien Forglemmigej. Den vil givet få mange læsere, specielt piger i 4. og 5. kl. Den egner sig også glimrende til oplæsning. Hovedtemaet er denne gang døden. Vi møder igen de to veninder Mette og Matilde, der nu går i 4. kl. Mettes mor er alvorligt syg med dårligt hjerte, som hun dør af. Synsvinklen er Matildes, og gennem hende får vi en fin oplevelse af, hvordan børn tænker og reagerer i en sådan situation. Persongalleriet består af de to piger, deres familier, klassekammerater og lærer. Foruden den tragiske hændelse handler bogen også om at være 10 år, at have venner, kærester, spille fodbold, gå i skole og lege. Personerne i bogen er vedkommende og deres tanker og handlinger virker troværdige. Sproget er let læseligt med megen dialog, og layoutet er åbent og læsevenligt. Bogen er inddelt i nummererede kapitler. Omslagstegningen viser de to piger, og den illustrerer den situation i handlingen, hvor Mette siger om sin mor: "Hvor kunne hun!" Desuden er omslaget strøet med de for serien velkendte prikker.

Læs hele vurderingen