Hvor mågerne skriger

Fortællingen om en ung piges opvækst i en verden, hun har svært ved at rumme, er for læsere af poetiske socialrealistiske hverdagshistorier og provinsskildringer.

Sarah sanser alt omkring sig. Hun er opmærksom på de børn og voksne, der omgiver hende, kroppens forandringer, årstidernes skiften, savnet efter farfaderen og de mange følelser, der siges eller forties. Sarah oplever at være uden for fællesskabet både derhjemme, hvor forældrene har deres egne problemer at slås med og i skolen, hvor hun ikke kan genkende sig selv i klassekammeraterne og venindernes handlemåder. Det er ikke fordi hun bliver drillet eller undgået, det er smerten i at være i en menneskelig relation, hvor man ikke bliver spejlet og altid føler sig udenfor. Det er næsten som om Sarah går ved siden af alle de andre og observerer deres handlinger og indbyrdes relationer.

Små fortættede kaiptler fulde af sansninger og stemninger. Sarah tænker mange sære og voksne tanker og hendes drømme og fantasier afspejler den evige udlængsel og det manglende fællesskab med andre. Der er mange fine betragtninger, men også mange gentagelser og symbolik, der sinker handlingen og aldrig lader os komme helt ind under huden på personerne.

Forfatteren bogdebuterer med denne roman, der er delvist baseret på hendes egen opvækst. Regnorm handler også om at føle sig ensom og forkert i en lille by.

Læs hele vurderingen