Når Plet tæller til ti, så er der mange af de børn, der lige er begyndt at søge i billedbogskrybberne, der gerne vil tælle med. Bogen er i illustrationer helt, som vi kender dem fra Plet-bøgerne, med runde, overskuelige former og med stærke farver. Teksten er ligeledes sat, som i de øvrige bøger om hundehvalpen Plet med en stor og tydelig typografi. Plet går rundt på bondegården og møder alle de dyr, man i hvert fald i gamle dage kunne finde på en rigtig bondegård. Hvert dyr har sit dobbeltopslag, hvor der f.eks. spørges: "Hvor mange heste er der i stalden?", antallet er hver gang at finde under flappen, der afslører tallet skrevet både som tal og med bogstaver. Skulle et pegebogsbarn "få fingre" i bogen, så er det måske ikke så aktuelt at tælle til ti, derimod kan bogen i den forbindelse bruges til en snak om bondegårdens dyr og deres lyde. Spørgsmålet: "Hvor mange er der Plet?" og Plet der rækker en gulerod frem til hesten pryder forsiden inviterer derfor til det bogen rummer. På bagsiden ses bl.a. tallene fra et til ti skrevet både med tal og med bogstaver.