Bøger / skønlitteratur til børn

Hvordan fanger man en stjerne?


Beskrivelse


Billedbog. Der var engang en dreng, som var så glad for stjerner, at han besluttede sig for at fange sin helt egen. Men hvordan kan det nu gå?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2018

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 19. sep. 2018

Tag med på en poetisk stjernejagt i denne illustrative billedbog velegnet til højtlæsning for børn i alderen 3-5 år.

I denne billedbog af Oliver Jeffers møder vi en dreng, som er så glad for stjerner, at han beslutter sig for at fange sin helt egen stjerne. Men hvordan skal det lykkes for ham? Han prøver mange ting. Klatrer op i det højeste træ, for at se om han kan nå en stjerne. Prøver at kaste et redningsbælte op, men det er for tungt. Så overvejer han sit lille rumskib, men det er løbet tør for benzin og da han spørger en måge om hjælp til at flyve ham op til stjernerne, er der heller ingen positiv respons. Hvad skal han nu gøre? Men pludselig falder der en stjerne ned, og den skyller ind på den gyldne sandstrand, så drengen får heldigvis sin helt egen stjerne. Den prisvindende forfatter til bogen er også bogens illustrator og har udgivet en del andre billedbøger, bl.a. Træet også fra 2018.

Oliver Jeffers har gjort det igen, skrevet og illustreret en skøn lille poetisk historie for de yngste, om det at drømme stort og vise, at intet er umuligt, når bare man tror på det og går efter det.

Tidligere er kommet Hr. Wilders stjerne (Ill. Rasmus Bregnhøi) af Kim Fupz Aakeson, der er lidt mere tekstrig for 3-6-årige om Hr. Wilder, der siden han var barn også har ønsket sig en stjerne. Her en lidt anden tilgang til det at drømme stort, for måske er det ikke helt lykken for Hr. Wilder, at få det han ønsker sig.


litteratursiden.dk

d. 14. sep. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 14. sep. 2019

Det er så svært, når man ønsker sig noget så inderligt, at man næsten ikke kan leve uden det. Oliver Jeffers er mester i at beskrive både smerte og håb. 'Hvordan fanger man en stjerne?' er en dejlig h...