Bøger / skønlitteratur / roman

Hvordan man tyder luften


Beskrivelse


Jonas, en ung amerikansk mand af etiopisk afstamning, forsøger at finde sammenhæng i sit liv ved at lede efter mening i sine forældres historie og mislykkede ægteskab. Sandheden flytter sig, jo mere han tænker over det, og hans eget ægteskab vakler og vælter, mens han er optaget af at finde afklaring.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 31. okt. 2011

Fx til læsere, der interesserer sig for kulturel identitet og familiehistorier. Forsiden er frisk og enkel.

Jonas er gift med Angela, men er ikke helt tilstede i sit ægteskab. I hans tanker vrimler der erindringsspor om en barsk barndom med en mor, der altid ville flygte fra hjemmet, og en voldelig og trist far. Forældrene var flygtninge fra Etiopien. Faren kom først til USA, og efter et par år fulgte moren og tog sin plads i et kærlighedsløst ægteskab. Ud over at betragte fortiden drømmer Jonas om en fremtid, hvor han rent faktisk er blevet til noget. Mens Jonas forsøger at få brikkerne til at falde på plads og dermed finde ro med sig selv og forældrenes skygger, falder ægteskabet med Angela fra hinanden. Romanen tematiserer vellykket den tomhed og ensomhed, 1. og 2. generationsindvandrere kan føle. Men samtidigt strækker tematikken sig ud mere almenmenneskeligt og handler også om, hvordan mennesker kan digte sig til et liv i stedet for at leve det. Det er en klog roman om familie, kærlighed og identitet. Jonas finder imidlertid hverken sig selv eller sandheden, hvilket gør en ellers meget velskrevet historie ret uforløst.

Forfatteren er etiopisk-amerikansk som hovedpersonen, og romanens genre kan kategoriseres som migrationslitteratur, som fx også optager britiske Zadie Smith, der især blev populær med Hvide tænder.

En klog roman om kultur og den identitet, man kan hive ud af den. En roman om at lede efter mening og sammenhæng i sin og andres eksistens.


Jyllands-posten

d. 10. nov. 2011

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 10. nov. 2011


Berlingske tidende

d. 9. dec. 2011

af

af

Per Krogh Hansen

d. 9. dec. 2011


Weekendavisen

d. 6. jan. 2012

af

af

Klaus Rothstein

d. 6. jan. 2012


Standart

Årg. 26, nr. 1 (2012)

af

af

Henrik Torjusen

Årg. 26, nr. 1 (2012)