Bøger / faglitteratur

Hvordan synes du selv, det går?


Beskrivelse


Anvisninger på hvordan man tager det personlige ansvar på sig og åbner sit sind med henblik på at ændre sit liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Mette Fersum

d. 21. apr. 2010

Bogen henvender sig til alle der ønsker sig "en forårsrengøring" mellem ørerne og et skub til at komme ud af klappen og ind i livet. Jeg tror mange vil kunne lide hans rappe stil (tag dig nu sammen!), og andre vil måske hellere have den bløde stil (hvad føler du?).

Forfatteren tager os med på en hurtigkørende rejse ind i livets facetter, hvor han i rapt sprog forsøger at guide læseren til at gøre sig fri af indgroede vaner og mønstre. Han ønsker at inspirere læseren til at blomstre med kraft, kreativitet, og overblik for fuld skrue. Han kommer med 12 gode bud (muligvis banale råd, som mange andre også har skrevet om). Gør dig dine værdier klar, ryd op, rejs, fokuser, lær at være alene, dyrk fællesskabet, lev stærkt dø gammel, fedt ikke med dig selv osv. Disse gennemgår han så i bogen, og skriver et par sider om hvert bud. Til sidst beskriver han livsnyderen og livssnyderen (oh shit eller oh yes). Herudover beskriver han de forskellige mennesketyper. Til sidst filosoferer han over sit eget liv, og hvad en voksen mand har fået ud af livet ved at tænke sig om. En sjov (for mig) lille inspirerende "lommefilosofibog".

Bogen kan sammenlignes med Nærværets kraft : og kunsten at lede sig selv, 2009.

En bog med en "hurtigkørende forfatter" (talestrømsagtig) der vil ud med sit budskab, om at komme ud af busken og ind i livet på en lidt rap facon og med smil i øjet. Hans 12 bud kan være en hjælp for mange, der kan lide den jargon og vil tage ansvar for eget liv.