Bøger / skønlitteratur til børn

Hvorfor er harens ører så lange? : min allerførste naturbog


Beskrivelse


Billedbog. Hvad ved du om dyrene? Hare, rådyr, egern, ræv og ugle. Der er ét spørgsmål til hvert dyr og fire forslag til svar. Kun ét af svarene er rigtigt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2009

af

af

Bo Knudsen

d. 21. okt. 2009

Bagsiden lover "sjov og oplysende billedbog for alle små dyrevenner", og det er ikke helt galt. Især for de ca. 2-4-årige, selvom papsiderne og det lille format signalerer pegebog.

Et spørgsmål: "Hvor tror du egernet gemmer sit vinterforråd?" Fire svarmuligheder: "I jorden", "I en blomst", "Under paddehattene", "I en fuglerede". Fold den store flap ud og få svaret plus en større tegning af dyret og dets unger i naturen. Dette mønster gentager sig med hare, ræv, ugle og rådyr. Nogle steder med lidt humoristiske valgmuligheder. Søde tegninger med lyse farver og smilende dyr gør det til en indbydende bog. Enkelt og nogle steder lidt stift, men ikke uden charme. Der er kraftige, blanke papsider. Bogens fysiske form signalerer pegebog. Teksten kræver dog lidt mere alder. Forfatter og tegner er nye i Danmark, men hjemme i Tyskland er der kommet flere bøger med makkerparret, bl.a. bøger magen til denne om forskellige andre dyr.

Spørgsmål og flere svarmuligheder er jævnligt brugt i pege- og billedbøger, der lægger op til snak om et emne. Her fungerer det nogenlunde som i Byggemand Bob-papbogen Bobs værktøj (08/11).

Opbygningen med spørgsmål og svar gør bogen velegnet til samtale, og bogens enkle, glade tegninger, synes jeg, virker fint i sammenhængen. Det er hverken kunst eller uforglemmeligt, men "sjov og oplysende billedbog", som bagsiden lover, kan jeg godt tilslutte mig.