Hvorfor sagde vi det ikke før? : det er fandme min krop!

Samtalebog mellem to kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb; den ene af sin stedfar, den anden af sin kæreste. For voksne med interesse for senfølger efter seksuelt misbrug.

Forfatterne, Susanne og Mille, er fra hver sin generation. De har begge været udsat for seksuelt overgreb, og det har sat sig i dem på hver sin måde. Susanne var udsat for gentagne seksuelle overgreb fra sin stedfar. Hun blev god til at sige fra i sit voksenliv og har haft gode og støttende mænd. Milles teenagekæreste udsatte hende for seksuelle overgreb og psykisk terror. Mille endte med at udvikle anoreksi og har haft dårlige forhold. De to kvinder taler om overgreb, hvad det gør ved offeret, hvorfor de har håndteret det forskelligt, samt hvorfor der ikke er langt mere åbenhed om det. Bogen indeholder også deres samtale med en psykoterapeut med speciale i overgreb, samt øvelser til læseren.

Bogen er skrevet i et meget mundtligt sprog med smileys og direkte henvendelser til læseren. Den er meget letlæst og vil indgyde håb og mod hos andre, der har været udsat for seksuelle overgreb. Forfatterne gør sig på en fin måde til fortalere for "de mindre overgreb". Vi hører ofte kun om forfærdelige sager som Tønder-sagen, men denne bog rækker ud til de tusindvis af mennesker, der har fået rystet deres livsgrundlag ved mindre overgreb.

Denne bog opfordrer også til samtale om overgreb: Samtaler, der kræver mod.

Læs hele vurderingen