Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Hvorfor skal jeg det? : om krav og krav på en ordentlig forklaring


Beskrivelse


Billedbog. Hvorfor skal man passe sine kæledyr, komme hjem til tiden, tisse af inden køreturen, rydde op på sit værelse, lade være at se TV og spise is hele dagen? Få sjove og alvorlige svar i bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ole Laursen

2008

For de 3-6-årige og deres forældre, som ud fra bogen kan få en god snak om, hvorfor man skal gøre som de voksne siger. Fængende og fantasifuld forside.

Manuela Oltens 6. billedbog på dansk, og for anden gang i samarbejde med tekstforfatter Brigitte Raab med hvem hun udgav Så skaffer jeg mig en anden mor!, 2008. Denne gang er emnet voksnes forklaringer på, hvorfor børnene skal gøre det ene og det andet. Fx kan man læse: "Man har ikke godt af at spise is hele dagen", som følges op med en fjolleforklaring: "...Så fryser maven til is". Herefter gives de virkelige forklaringer: Man får ondt i maven, har ikke appetit til aftensmaden og der er ikke penge til andre ting. 6 andre krav fra forældre fx tandbørstning og at passe kæledyrene, beskrives på samme måde. Det hele forklares på en sjov måde godt understøttet af Oltens lettere groteske illustrationer med en klar pointe: Børnene har krav på en ordentlig forklaring.

Jeg kender ikke umiddelbart til andre titler, som helt ligner denne. Billedbogsserien Hvorfor skal jeg -?, 2005, søger også at give børn forklaringer på, hvorfor de skal gøre bestemte ting. Men de har et fagligt fokus på miljø, genbrug og energi, og er for lidt større børn.

Opbyggelig på den uhøjtidelige måde. Det hidtil bedste fra Manuela Oltens hånd.