Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Hyggeligt håndarbejde : hyggelige strikke-, hækle- og syprojekter


Beskrivelse


Sy-, strikke- og hækleopskrifter opdelt efter husets forskellige rum med tekst om hygge i rummet. Bl.a. med opskrifter på puder, tæpper, bordskånere m.m., samt et afsnit med beklædning såsom sokker, trøjer, vanter, sjaler og huer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2018

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. mar. 2018

Elsker du - eller drømmer du om - at hygge med håndarbejde, er denne bog en god appetitvækker med både nemme og lidt sværere opskrifter. Du får også gode eksempler på hvad hygge er.

Forfatteren er tysk, bosat på Møn og aktiv hygge-dyrker i lokalsamfundet. Det er fx rigtig hyggeligt at mødes over et veldækket bord, med eller uden håndarbejde. Det er også hyggeligt at skabe gode stunder for sig selv med hjemmelavede ting. Bogen er opdelt i kapitler efter husets forskellige rum og indeholder dels tekst om hygge i rummet, dels opskrifter på syede, strikkede og hæklede ting, bl.a. puder, tæpper, bordskånere m.m. Det sidste kapitel er forbeholdt beklædning til "dig selv", såsom sokker, trøjer, vanter, sjaler og huer. Bogen er lavet i samarbejde med 3 kvinder, der har leveret opskrifter.

En rar bog, der samler kendte håndarbejder på en ny måde. Fokus på begrebet hygge og livsnydelse sammen med en opfordring til at bruge tekstile minder (bedstemors forklæde, batikstoffet fra Bali osv.) giver god helstøbthed i forhold til de traditioner omkring håndarbejde, bogen også gør opmærksom på. Pænt layout med et par mindre indvendinger: Enkelte fotos viser ikke en models detaljer, og det virker besværligt at skulle kopiere syskabeloner op fra 40% af færdig str. Bogen virker lidt for indforstået for nybegyndere.

EgostrikSlap af og Slap af er andre eksempler på håndarbejdsbøger, der fokuserer på afslapning og hyggeEgostrik og er andre eksempler på håndarbejdsbøger, der fokuserer på afslapning og hygge.