I begyndelsen var opdragelsen

Alice Miller er en schweizisk psykoanalytiker, hun har på dansk tidligere fået udgivet Det selvudslettende barn. Foreliggende bog falder i to afsnit. Først en redegørelse for den »sorte«pædagogik via gengivelse og kommentering af tyske pædagogiske skrifter fra de sidste 200 år, der viser den autoritære opdragers rolle, men tillige afslører den manipulering, man skønnede nødvendigfor at nå målet: det velafrettede barn. I bogens andet afsnit viser Alice Miller, via en grundig redegørelse for tre meget forskellige udviklingsmønstre, hvordan en sådan opdragelsesform, ellerdens reminiscenser, giver anledning til fejludvikling. Af de tre eksempler kender man de to, nemlig Christiane F., der vender hadet indad og ødelægger sig selv, og Hitler, der rettede sindestruktionstrang udad. Det tredie eksempel drejer sig om en børnemishandler. Det er en i mange henseender rystende bog, hvis veldokumenterede og harmfulde fremlæggelse af børns vilkår ogmuligheder må interessere langt ud over densnævre fagkreds af pædagoger m.v., som den naturligvis i første række henvender sig til. Forholdsvis let at læse, alle citater er eksempelvis oversat.Få, men præcise litteraturhenvisninger.

Læs hele vurderingen