I den sidste tid : 97 stykker

For læsere interesserede i kvalitetslitteratur. Bogen er ikke smal i elitær forstand eller mht. tilgængelighed. Essayformen har i sig selv et mindre publikum, men bogen vil bestemt også kunne formidles til fortrinsvis modne læsere med interessere for noveller og anden kortprosa.

UHP har sideløbende med sit job som jurist i statsadministrationen haft en lang forfatterkarriere, der primært har budt på en lang række essays og erindringsbogen På vej til mig selv. Han er en fin stilist inden for den svære essaygenre. Også i denne bog lykkes det ham at reflektere, skrive og formidle eksistentielle emner, observationer og erindringsfragmenter på en nærværende og vedkommende måde - fortrinsvis i meget kort og nogle steder næsten lyrisk form. Her den fulde tekst i "Toilette": "Forunderligt at jeg er der endnu og ligner mig selv, som ingen anden jeg har set før". Andre steder skriver UHP ømt om sit ægteskab og ikke mindst om de gader, bygninger og forretninger i det indre København, han føler sig som en del af, og som han har kendt i mange år - ikke forklarende, men i stemningsmættede møder mellem byen og sindet med gode iagttagelser, der let kryber under huden.

Bedst at ligne med hans egne "talsamlinger" 68, 69 og 72 stykker. Ellers fx Frederik Dessau: I al korthed.

UHP's essays og næsten lyriske kortprosa er læsning af høj kvalitet med mange nærværende iagttagelser, stemninger og refleksioner. Komprimerede læseoplevelser, men ikke kompakte. Fin læsning.

Læs hele vurderingen