Bøger / faglitteratur til børn

I ghettoerne : teenagere der overlevede ghettoerne under holocaust


Beskrivelse


Teenagere der overlevede ghettoerne under holocaust. Hvorfor beordrede tyskerne jøderne til at bo i ghettoer under Anden Verdenskrig? Her boede jøderne under kummerlige forhold, mange døde og andre blev sendt til udryddelseslejre. Her fortæller nogle af de overlevende om de rædsler de oplevede i ghettoerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2004

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 24. aug. 2004

I de senere år er flere af de sidste overlevende fra de nazistiske forfølgelser begyndt at fortælle deres historier. Mange af disse overlevende vidner til nazismens forbrydelser har i en hel generation fortiet eller fortrængt deres oplevelser. Nu, hvor deres egne børn er voksne, er det blevet betydningsfuldt og muligt at videregive de frygtelige erfaringer til børnebørnenes generation. Fortællingerne er uden for enhver diskussion ubehagelige, men også vigtigere end nogensinde. Folkedrab og etniske udrensninger er desværre ikke blot historiske fænomener. Denne bog er en del af en serie, som samler vidneudsagn fra de sidste overlevende. I dette bind fokuseres på storbyghettoerne, der ofte var første station på vejen til udryddelseslejrene. At mange aldrig nåede længere end til ghettoen giver bogen her rigeligt bevis på. At livet i ghettoerne imidlertid også kunne antage karakter af noget, der kunne minde om normalt liv, er et overraskende og tankevækkende aspekt. Hvis de kommende generationer skal kunne bekæmpe diktatur, forfølgelse og folkedrab, skal de kende sandheden om deres egen historie - også de sorteste kapitler. De holocaustbenægtere, der over hele verden arbejder på at omskrive nazisternes organiserede folkedrab, skal ikke få held med sig. Bør anvendes med voksenformidling til unge over 13 år.