Bøger / skønlitteratur til børn

I godt humør


Beskrivelse


Billedbog. Selvom man for det meste er en glad lille kat, kan Hello Kitty sagtens blive både trist og sur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2009

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 14. sep. 2009

To billedbøger om katten Hello Kitty, som henvender sig til de 2-4-årige. Forsiden appellerer direkte til piger, idet katten med den røde sløjfe er i front omkranset af røde og pink nuancer.

Hello Kitty, som er en lille tutte-nuttet kat, er et japansk gadget, som stammer helt tilbage fra 1970'erne. I dag kan der på verdensplan købes uendelige variationer af Kitty merchandise. Desuden kan katten opleves som tegnefilm på TV 2. Nu er det så blevet tid til bøger for de mindste. I I godt humør behandles temaerne humør og følelser. Kitty opleves i forskellige situationer fx glad, trist og sur. I En god dag fortælles om en hel dag i Kittys liv fra morgen til aften. Illustrationerne er store og åbne omend naive og meget nuttede, men vil uden tvivl fange målgruppen med sine stærke farver.

Bøgerne minder i stil om andre kommercielle udgivelser som fx Byggemand Bob og andre udgivelser, som ofte følger efter en sikker succes på tv.

Bøgerne er meget kulørte og trivielle, men med tanke på Hello Kittys popularitet vil disse bøger helt sikkert blive udlånt og efterspurgt.



Informationer og udgaver