Bøger / faglitteratur / barndomserindringer

I Hitlers helvede : en kristen jødes hverdag i Nazityskland


Beskrivelse


Som jøde, der tror på Jesus, kæmper teenageren Anita Dittman for at overleve i Nazityskland. Hun er jaget af nazisterne, og hun er som kristen heller ikke populær blandt jøder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2009

af

af

Hans Michelsen

d. 12. aug. 2009

Denne beretning om tro på Gud på trods af sult, angst og ydmygelser under 2. verdenskrig henvender sig til alle humant indstillede læsere. Det er en fortælling om tro og tillid.

I bogen skildres en ung piges liv fra tiden før 2. verdenskrig, til hun kommer til USA lige efter krigen. Hun er både jøde og tror på Jesus. Hun er jaget af nazisterne og som kristen er hun heller ikke populær blandt jøderne. Stilfærdigt beretter hun om dagligdagen i Breslau (nuv. Wroclaw), hvor flere og flere hindringer lægges i vejen for familien, og til slut deporteres hun og moderen til en arbejdslejr. Som jødekristen blev hun og hendes mor først sent udtaget til arbejdslejr og koncentrationslejr. Sprogligt er bogen meget nem at gå til.

Temaet berøres i Anders Enevig Unge jøders flugt 1939-1945, 2008 og i Benny Grünfeld Teenager i Hitlers dødslejr, 1997, men de er ikke set fra denne bogs kristne synsvinkel.

Kvinden overlevede det nazistiske rædselsregime, og som hun fortæller det i bogen, skete det takket være hendes kristne overbevisning. Det hele fortælles afdæmpet, men læseren er ikke i tvivl om oplevelsernes karakter og den kristne livsholdning, der hjalp hende over trængslerne. I betragtning af de forfærdelige oplevelser, hun og familien var udsat for, er det en meget stilfærdig beretning, der gør indtryk. Det vigtige i bogen er ikke hendes oplevelser under 2. verdenskrig, men hendes kristne livssyn.


Kristeligt dagblad

d. 6. jan. 2010

af

af

Moritz Schramm

d. 6. jan. 2010



Informationer og udgaver