Musik / folk

I, I


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 10. aug. 2019

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 10. aug. 2019

"Stilmæssigt bevæger bandet sig i territorier, de tidligere har betrådt på de forgående tre et halvt udspil. Forskellen her er dog, at de forskelligartede udtryk sagtens kan flette sig ind og ud af hinanden i løbet af et enkelt nummer. Resultatet er et album, der stikker i flere forskellige retninger end tidligere. Det går imidlertid ikke ud over det samlede indtryk af værket som helstøbt og organisk, og ensemblet gør på forbilledlig vis lytteoplevelsen til en rejse ... i,i er lag på lag af skønhed og musikalsk eventyrlyst fra et band, der fornemt insisterer på at se fremad for at udfordre og udvikle sit inderlige udtryk. Blændende og bevægende".


Soundvenue

d. 9. aug. 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 9. aug. 2019

"Justin Vernon kigger indad på det efterårstematiserede 'i,i', hvis stil- og stemningsmæssige palette er ligeså farverig som en skov tidligt på efteråret ... Det er sjældent kedeligt, men det er ikke helt elegant nok eksekveret til, at det ikke medfører, at albummet i momenter føles lidt identitetsløst - ironisk når nu netop identitet lader til at være noget, Vernon reflekterer over i lyrikken ... men til gengæld byder det på 40 minutters detaljeret vellyd, som det er skønt at svøbe sig ind i ... Det ville være en skam at kalde 'i,i' for Bon Ivers bedste eller mest medrivende album. Men det er stadig en frodig og spændende oplevelse, og på tværs af tracklisten indfries gruppens højtragende ambitioner ofte".


Jyllands-posten

d. 30. aug. 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 30. aug. 2019

"Amerikanske Bon Iver forbliver et særpræget bekendtskab ... De associerende og indforståede tekster styrker desværre mistanken om, at sangeren er en kluntet og diffus digter ... Han synger dog forrygende på det nye udspil, og i et nummer som 'Faith' kan det også nærmest være lige meget med indholdet. Sangen er selve den originale kerneklang af Bon Iver, hvor der er indlagt masser af spændende soniske benspænd. Musikken finder sikkert vej gennem vildnisset med en nærværende stemme og stærk akustisk følsomhed ... 'i, i' er intet mesterværk. Der er for få helstøbte sange, for meget røgslør og for mange skitser. Men det er sine steder en mesterlig stereofonisk totaloplevelse skabt til drømmeri iført hørebøffer".


Politiken

d. 11. aug. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 11. aug. 2019

"'i,i' viser sig at være et ret skønt album at gå på opdagelse i. En intim rodebutik af et univers. Uden at give afkald på den sprængte form, som afspejler et liv og en verden, hvor tingene mere end noget andet synes at gå i opløsning, fremmanes en slags fragmenternes symfoni ... Det tager lidt tid for melodierne at trænge igennem, men 'Naeem', 'Salem', 'Faith' og 'Jelmore' har alle den nødvendige sarte styrke til at klare sig i det grænseløse univers, hvor James Blake og andre laptop-lydmalere optræder side om side med strygere og horn i konstant overraskende arrangementer ... Hvad enten Justin Vernon bare er en fumlertumler eller er en ægte visionær, er Bon Ivers fjerde album svært bevægende".


Berlingske tidende

d. 15. aug. 2019

af

af

Nanna Balslev

d. 15. aug. 2019

"Med »i, i« afslutter Bon Iver det årstidstema, der karakteriserer gruppens albums. Denne gang bliver vi taget på rundtur i efterårets blanding af melankoli og forfald ... Ved første gennemlytning er albummet introvert og drømmende, men samtidig skaber Justin Vernon og resten af bandet en kakofoni af indtryk med hjælp fra synthesizere, akustiske guitarer, messing-og træblæsere, violiner og følelsesladede vokalharmonier, som for længst er blevet gruppens varemærke ... Som den kryptiske titel antyder, er »i, i« ikke et nemt tilgængeligt album. Det kræver noget og pleaser ikke lytteren. Man skal lede længe efter faste strukturer og deciderede omkvæd. Men hvis man giver det lidt tid, er det sådan et album, der vokser på én".


Information

d. 23. aug. 2019

af

af

Louise Rosengreen

d. 23. aug. 2019

"Bon Iver består primært af den 38-årige singersongwriter og producer Justin Vernon ... På det aktuelle fjerde album i, i omgiver Justin Vernon sig med seks andre musikere. Selv spiller han guitar, bas, synthesizer og synger. Derudover er der bidrag fra blandt andre den engelske sanger James Blake, The National-tvillingerne Aaron og Bryce Dessner og Velvet Negroni, der synger en alternativ form for r&b ... Albummet åbner med et klippeklistret tapet af computerlyde og stemmen fra en af Vernons venner, der afspilles i halv hastighed ... I det hele taget myldrer i, i med digital støj, og hvad der umiddelbart virker som elektroniske restprodukter, som Vernon spreder med løs hånd ud over de 11 numre. Det får albummet til at minde om bandets forrige, 22, A Million. Stilen er en slags folktronica med digressioner ind i både soul og gospel, mens der bliver skruet og trykket på alle knapper, der kan få lyden til at lyde alt andet end ordnet og akustisk".