Bøger / skønlitteratur til børn / humor

I kløerne på den hvide hånd


Beskrivelse


Tegneserie. Amatørdetektiverne Tim og Thomas forfølger hver sit spor i forsøget på at finde frem til mesterforbryderen Choks skjulested i Malaysias jungle. Da de omsider når frem til målet, begynder deres problemer imidlertid for alvor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 17. feb. 2015

Amatørdetektiverne Tim og Thomas indgår et væddemål om, hvem af dem der først når frem til mesterforbryderen Choks skjulested i Malaysias jungle. For unge og voksne yndere af belgiske serieklassikere.

I sit hjemland Belgien regnes "Tim & Thomas" for en af de store klassiske tegneserier, med i alt 45 udgivne albums. I Danmark har "Tim & Thomas" været udsendt i flere omgange, senest i 2000-2001, men der eksisterer fortsat et stort antal ikke-oversatte historier. Det nye album er det første på dansk med Stephen Desberg som forfatter.

"Tim & Thomas"-seriens glansperiode anses af mange for at være årene 1968-1978, hvor Maurice Tillieux stod for manuskripterne. Men Desberg, som tog over efter Tillieux' død, er ingen dårlig forfatter, og hans bidrag til serien hører ikke til blandt dens svageste udspil. Desbergs let underspillede humor og til tider knastørre replikker løfter en i øvrigt ret ordinær krimiintrige op over det gennemsnitlige og gør historien absolut læseværdig. Tegneren Wills yderst professionelle billedside bidrager til indtrykket af et udmærket tilbud om en halv times uforpligtende underholdning.

"Tim & Thomas" tilhører samme årgang som "Splint & Co.", som serien da også ligner i såvel stil som indhold. En tredje klassisk fransksproget serie af nogenlunde samme aftapning som de to nævnte er Maurice Tillieux' "Max Jordan".



Informationer og udgaver