Bøger / faglitteratur / vejledninger

I meditationens lys


Beskrivelse


Beskrivelse af meditationens karakter og de processer man møder, så man trygt kan gå i gang med at indarbejde og udvikle en meditationspraksis. Medfølgende cd med 7 guidede meditationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bogen er et kursus i meditation. Forfatteren har i mere end 20 år undervist i meditation. Hans bøger, hvoraf flere er oversat til dansk og findes i bibliotekerne, handler om meditation og beslægtede emner. Det er efterhånden velkendt at meditation har en særdeles gavnlig indvirkning på sindet, helbredet og i særdeleshed på stresstilstande hos moderne mennesker. Meditation er et møde med selvet. Man lukker øjnene og vender opmærksomheden indad. Bogen er opbygget i 10 lektioner (kapitler), og det anbefales, at man bruger minimum en uge på hver lektion. Hver lektion er opbygget på samme måde. Først nogle siders teori, der i lettilgængelig form indkredser lektionens emne. Så en meditation på emnet. Dernæst et faq-afsnit, der tydeliggør og uddyber samt en lille personlig beretning. Til sidst i lektionen nogle dagbogsøvelser, som skærper opmærksomheden på, hvad meditationerne gør ved personen. Har man selv yderligere spørgsmål, opfordres man til at kontakte en Raja Yoga Meditationsudøver - mail-adresse på en sådan leveres i bogen. Det, der kunne afholde læsere fra denne bog, er måske dette Raja Yoga-navn på meditationsformen. Det understreges dog tydeligt, at der ikke er tale om en hinduistisk meditation, men en meditationsform uden religiøs retning. Seriøs meditationsbog velegnet til moderne spirituelt søgende i lighed med Vejen mod lykke og visdom, 2003.