Denne personlige beretning om et svært sygdomsforløb henvender sig til alle med interesse for psykiske sygdomme, specielt skizofreni, og for personalet i sundhedssektoren vil den være en øjenåbner.
Forfatteren er i dag helbredt for sin skizofreni og praktiserer som klinisk psykolog. I 10 år har hun vandret ud og ind af åbne og lukkede psykiatriske afdelinger pga. sin selvskadende adfærd, sine selvmordsforsøg og sine skræmmende hallucinationer. Stærk medicinering, bæltefiksering og isolation har været hverdagskost. I et stringent sprog, til tider billedrigt og med glimt af galgenhumor, beskriver hun forløbet fra de første symptomer, til hun overvinder sygdommen, støttet af sine dagbogsoptegnelser og ekspressive tegninger fra perioden. Med dyb selvindsigt tolker hun symptomerne som en væsentlig metaforisk sandhed, som var hendes eneste udtryksmulighed dengang. Uden at fordømme bruger hun sine egne dyrekøbte erfaringer til at vurdere behandlersystemet og patient- og behandlerrollen, og understreger at den nødvendige tvang skal kombineres med respekt for det enkelte individ, og at diagnosen aldrig må udelukke et håb.
Bogen forener det personlige og det professionelle i sin dybdeborende og nuancerede beretning og hører til i den allerbedste ende af selvbiografiske sygdomsbeskrivelser.
En meget velskrevet, indsigtsfuld bog, der giver et hudløst ærligt og uafrysteligt indblik i et skizofrent sind. En bog man bliver lidt klogere af, og som fortjener vid udbredelse.