Præsentation af nye læsninger af et udvalg af danske kosmopolitiske kunstnere, som malede og udstillede i den danske sen-guldalder, før det moderne gennembrud satte ind. Om hvordan den opblomstrende nationalisme spillede en afgørende rolle for de nederlag og konflikter, der opstod i det danske kunstmiljø, hvor virkningerne af de slesvigske krige skabte en række udfordringer for periodens tyskorienterede kosmopolitter.