Bøger / skønlitteratur / spænding

I pagt med djævelen


Beskrivelse


En række mennesker findes myrdet i lukkede rum, tilsyneladende kogt op indefra. I rummene lugter der af svovl, og der er spor af en hov, men FBI-agenten Pendergast tror ikke på det okkulte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 30. juni 2005

Tilsyneladende er ikke mindre end Lucifer selv på blodigt spil i denne ret effektive gyser og thriller af forfatterduoen, der godt nok har skrevet bøger hver for sig, men som jeg synes er bedst, netop når de som her skriver sammen. En række voldsomme mord, hvor den døde synes at være brændt op indefra, og hvor kendetegn som brændende klovmærker i gulvet og rygende krucifikser gør det oplagt at lægge skylden på djævelens brede hornede ryg. Men det bliver snart klart for en noget anderledes FBI-agent og en gammel kollega, at de spektakulære mord dækker over et endnu mere indviklet plot, hvor ingredienserne ikke alene er de oplagte okkulte og overnaturlige motiver, men også i høj grad menneskelig ondskab og grådighed, og hvor essensen uden at røbe for meget er jagten på den største Stradivarius-violin af dem alle. Agenten er Aloysius Pendergast, kendt fra andre af forfatternes bøger, en belæst akademiker, kulturel verdensmand og forklædningskunstner med drabelig dødsforagt og dejlig deduktions-stil i egen hvid Rolls-Royce Silver Wraith, årgang 1959, og med en mystisk fortid og formue. I alt en farverig personlighed i slående kontrast til hans altid ligblege ansigtskulør. Thrilleren er både spændende og pænt komponeret, og således et oplagt bud på uforpligtende sommer-underholdning ved stranden eller i hængekøjen, når bunken med fx Koontz eller King er læst igennem.



Informationer og udgaver