Bogen henvender sig til læsere med interesse i den tidlige evolutionshistorie, hvor urtidsmennesket rejste sig på to ben.
For 5-6 millioner år siden blev vi drevet mod havet af en voldsom tørke. Dengang gik vi på alle fire og ikke meget adskilte os fra alle andre væsner. Langsomt udvikler vi os og finder nye måder at gøre tingene på. I bogen følger vi en lille stamme i Afrika og udviklingen, mens urtidsmenneskerne rejser sig op og går på to ben, opfinder redskaber, får et sprog og bygger steder at bo. Jordens udvikling er tæt på at gøre stammen til havpattedyr, men igen ændres verden, og stammen tvinges til at skifte miljø og udvikler sig igen mod et liv som landpattedyr. Det er udvikling, der foregår over millioner af år. Forfatteren er tidligere universitetslektor og har undervist flere steder i Norden. Han har tidligere udgivet romaner og digtsamlinger og arbejder desuden som oversætter.
Jeg er ikke tidligere stødt på noget i skønlitterær form, der på samme måde fortæller om, hvordan urtidsmennesket udviklede sig. Der findes dog flere faglitterære bøger om emnet fx Christoph Lloyds Hvad i alverden sket der?, som er en skildring om Jordens historie fra the big bang og frem til i dag.
Bogen giver et fascinerende billede af vores helt tidlige forfædre og den evolution, der langsomt skete over millioner af år.