Læsere/seere hooket på Huss er også klar til bind 10 i serien, og det samme er de mange læsere af nordiske femikrimier.
Med dette 10. bind i serien og filmatiseringerne af historierne er præsentation af Tursten og hendes opdager, Irene Huss, og hendes familie af efterhånden voksne børn og hendes kokke mand ikke specielt nødvendig. Göteborg er igen rammen om en dramatisk episode, der involverer Huss og truer hele hendes familie på livet. Rivaliserende bander af rockere og indvandrere, narkohandel, beskyttelsespenge og politiets interne roller og arbejdsbetingelser for bekæmpelsen af handelen, truslerne og mordene er de helt centrale elementer i en dramatisk og voldelig historie. Den fortælles flydende, logisk fremadskridende, filmisk og uden de store overraskelser for garvede krimilæsere. Been there, read that - så trygt, genkendeligt og underholdende er det.
Tursten har helt fra første bind i serien været mindst lige så læseværdig som andre af de mere eksponerede, og mens de nogle gange er faldet lidt af på den, har hun holdt stilen og højden stabilt. Jeg taler om fx Läckberg, Fossum og Marklund. Åke Edwardssons Erik Winter opererer også i Göteborg, men i en lidt anden liga. Tilsammen gør de det trygt at være litterær turist i byen.
Ikke et fornyende bidrag til krimigenren, men "sundt fuldkornsrugbrød til folket", en godt fortalt og spændende historie og samtidig et godt oplæg til endnu en film i serien om Irene Huss - og et engageret fiktionsindlæg i debatten om bandekriminalitet.