Selvstændig fortsættelse af den svenske krimiforfatters Uge 36, som genoptager historien 16 år efter. Danske læsere har taget godt imod forfatterens første bog, og de vil uden tvivl elske at læse den nye. Men krimihistorien fungerer også fint som afrundet enhed.
16 år er gået, siden højgravide Agnes blev bortført og tvunget til at føde sin søn alene i et mørkt rum. Drengen blev taget fra hende, og ingen fandt nogen sinde ud af, hvor han blev af. Dette mareridt har præget familien, som stille og roligt at ved at gå i opløsning, men hvor den nu 18-årige datter og storesøster Nicole vil prøve at finde ud af, hvad hendes mor egentlig var ude for dengang. Intetanende kaster hun sig hovedkulds ind i noget, der potentielt kan blive meget farligt, for også andre har motiver til at rode op i den gamle historie. På skift følger romanen Nicole, Agnes, Agnes' mand Tobbe, en kriminalreporter fra dengang og suppleres tillige af tilbageblik til den kvinde, som har været mor for den stjålne dreng. Men er han nu også Agnes' søn? Plottet er godt, men faktisk ville det have været mere spændende uden de mange sideskud til hovedhistorien. Der er fare for, at det bliver lidt rodet.
Sarenbrant følger fint i hælene på kollegerne Läckberg, Jungstedt, Marklund, uden at bringe den skandinaviske krimi ind på nyt terræn.
Udmærket svensk krimi, der vinder ved sine gode personportrætter, og faktisk også slipper godt fra at skulle bruge noget rum for at opdatere nye læsere på den gamle historie.