Bøger / skønlitteratur / dramatik

Ibsen og Suzannah : et skuespil i 3 akter & Hvor gik Nora hen? : en folkekomedie i 3 akter


Beskrivelse


To skuespil, hvor "Ibsen og Suzannah" er en fabulerende fantasi over Henrik Ibsens liv i forskellige faser, og "Hvor gik Nora hen?" er et revideret genoptryk af skuespillet fra 1968.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Wendelboe

2008

Værket henvender sig til Ernst Bruun Olsens læsere - og bredt til alle andre yndere af nutidig dansk dramatik.

Bogens første drama (dateret 2007) er en fabulerende fantasi over Henrik Ibsens liv i dets forskellige faser. Bruun Olsen lader personerne fra skuespillene træde ind i det biografiske rum og være medspillere der, og det fungerer fint. Stykkets slutscene viser Ibsen og hustruen Suzannah forme den berømte slutning på Et dukkehjem, hvor Nora forlader mand og børn. Bogens andet drama er et bearbejdet genoptryk af Bruun Olsens kendte drama fra 1968, dengang med titlen Hvor gik Nora hen, da hun gik ud?. Teksten er revideret, og fx er den berømte tarantel-dans nu ikke blot en, Nora lærte i Italien, men en, som Helmer lærte hende i Italien, og udsagnet fra Nora "De får dig aldrig... Og heller aldrig mig. Det er Det vidunderligste: De får os aldrig" er ændret og forlænget med "Frihedskampen varer ved som en myte større end virkeligheden", som er perspektivrige tekstforbedringer, der gør, at den nye udgave - nu også med sceneinddelinger - er en rigtig god afløser af den oprindelige tekst.

Værket, der jo altså er en delvis genudgivelse, ligger i meget fin forlængelse af Bruun Olsens enorme indsats i det moderne danske teater og kan anvendes på linie med hans øvrige dramatik.

Det er spændende at få Ibsenfantasien som optakt til Bruun Olsens klassiske gennemspilning af Noras fortsatte oprør efter bruddet med Helmer.