Korte noveller om livet på et plejehjem og livet som dement - og med demente. Til læsere, der på en eller anden måde har demens inde på livet. Særligt velegnet til studerende på sundhedsuddannelserne, men også til personale og pårørende.
Her er 16 korte historier om, hvordan livet med demens er. Historierne fortælles fra forskellige vinkler, både fra den syges, pårørende og forskellige professionelle. De er skrevet af en social- og sundhedsassistent, der under sin uddannelse begyndte at skrive.
Det er rigtig fine hverdagsfortællinger om demens. Det er rørende og væsentlige fortællinger, der fint nuancerer livet på demensplejehjemmet. Det virker stærkt at få den samme hændelse beskrevet fra flere vinkler, og man forstår både den demente, de pårørende og personalet bedre efter endt læsning. Der er mere tale om cases end om fiktion.
Romanen De nærmeste handler om demens, men primært fra de pårørendes vinkel.